Sjov, spontan og struktureret

Vidste du, at de fleste allerede har truffet det meste af deres købsbeslutning, inden de kontakter en ny leverandør første gang? Du bruger sikkert også nettet og sociale platforme til at finde ud af, hvem du gerne vil samarbejde med. Derfor har jeg skrevet denne side til dig – så du kan få en fornemmelse af, hvem du kommer til at samarbejde med, hvis du vælger mig til dine opgaver.

Følg mig på de sociale medier

De bedste kommunikationsløsninger skabes i et samspil mellem sjov og struktur, mellem afsender og modtager, mellem medier og budskaber. GELB Kommunikation bygger på tung teori, lang erfaring og solide samarbejdspartnere – men mest af alt på en dybfølt passion for faget, opgaverne og kunderne. GELB Kommunikation er grundlagt og ledes af Lene Jæger Klausen.

En pragmatisk nørd

Det hele begyndte med en dybfølt kærlighed til sproget og tekster. Du kender typen, som læste forud i folkeskolen, elskede fristil og blev åndeløst begejstret for tekstanalyser. Interessen tog jeg med mig på universitet, hvor jeg studerede kommunikation og blev forført af begreber som perception, persuation og semiotik.

Intet er så praktisk, som en god teori.

Efter universitet kunne det kun gå for langsomt med at få lov til at bruge og udbygge min nye værktøjskasse. Jeg fik arbejde i marketingafdelinger og siden på bureau, hvor jeg blandt andet fungerede som konceptudvikler, tekstforfatter, journalist og redaktør på HELSE.

1. januar 2015 åbnede jeg GELB Kommunikation. Ambitionen var og er at hjælpe virksomheder med at få lavet den absolut mest effektive og værdiskabende kommunikation inden for rammerne af tid, budget og målsætninger og med fokus på budskaber, beslutningsprocesser og branding.

Ved siden af de ca. 30.000 timers praktisk erfaring jeg har samlet i udarbejdelse af kommunikation har jeg taget alle de kurser, jeg kunne komme i nærheden af. Kurser i skønlitteratur, copywriting, journalistik, markedsføring, adfærdsdesign, projektledelse, facilitering og e-mail marketing – blot for at nævne nogle.

Samlet set er det blevet til mere end 20 år med fuldt fokus på professionel kommunikation og markedsføring. Og jeg er mere end klar til at 20 mere.

Evnen til at tænke strategisk, se sammenhænge mellem forskellige kommunikationselementer, holde øjet på bolden og skabe resultater er nogle af de egenskaber, som samarbejdspartnere gennem tiden har lagt mest vægt på.

Vil du opleve, hvad strategisk kommunikation kan gøre for din virksomhed, så ring eller skriv – jeg er klar til flere udfordringer!

Hvorfor hedder du GELB Kommunikation?

Det er ikke navnet, der gør arbejdet – det er arbejdet, der gør navnet, siges det.

Navne som Bilka, BMW og Børge Mogensen illustrerer det meget fint – selv om virksomhederne har valgt vidt forskellige navnestrategier, har de alle nået succes og anerkendelse.

Men som den nørd jeg er, har jeg da alligevel tænkt grundigt over, hvad min virksomhed skulle hedde:

  • Jeg ville gerne hedde noget andet end mit eget navn, for jeg ønskede at skabe kunderelationer på baggrund af mine løsninger og resultater, og ikke på baggrund af personlige relationer – selvom det ene ikke udelukker det andet.
  • Navnet skulle signalere kreativitet og glæde, for det er fundamentet for effektiv kommunikation.
  • Samtidig ville jeg gerne signalere ordentlighed og struktur – for hånden på hjertet; jeg er sindsygt god til at overholde en deadline.

Det blev til navnet GELB Kommunikation – og nu ved du allerede lidt om, hvad du kan forvente, når du samarbejder med mig.

Gør som mere end 1.078 andre – meld dig til mit nyhedsbrev!

Nyhedsbrev

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.