STABIL OG FLEKSIBEL

Freelance kommunikations- ansvarlig

Med mig som kommunikationsansvarlig i din virksomhed får du både fleksibilitet, kontinuitet og effektivitet – få skræddersyet en fast aftale, der passer til din virksomheds behov.

Få den optimale kombination af fleksibilitet og kontinuitet

Freelance kommunikationsansvarlig

Få mig med på dit hold som en fast samarbejdspartner, der tager ansvar for at få eksekveret din virksomheds kommunikationsprojekter, markedsføring og kampagner. Udover at tage ansvar for at få udviklet, produceret og publiceret den planlagte kommunikation, hjælper jeg også med at se og gribe hverdagens muligheder for at tiltrække positiv opmærksomhed til din virksomhed.

Få en kommunikationschef i små doser.

Med mig som kommunikationsansvarlig i din virksomhed kommer jeg et fast antal dage hver måned, hvor jeg arbejder ved et ledigt bord.

Dermed lærer jeg din virksomhed, dine medarbejdere og jeres hverdag at kende. Jeg oplever, at det både letter vidensdelingen og forståelsen, når der er en fysisk tilstedeværelse.

Når jeg lærer jeres virksomhed og hverdag at kende, kan jeg hjælpe jer med at identificere muligheder og finde vinkler, som bidrager til jeres kommunikation og markedsføring, ligesom jeg får indblik i evt. uudnyttede muligheder for at forbedre jeres position på markedet. Det betyder, at du ikke ”kun” får en fast ressource til at varetage din virksomheds kommunikation, projekter og markedsføring. Du får også mulighed for at få strategisk sparring på ledelses- og bestyrelsesniveau.

Alle fordelene – uden bøvlet

Som fast tilknyttet kommunikationsansvarlig får du alle fordelene ved at have din egen kommunikationschef – uden at skulle påtage dig de forpligtelser, der følger med at have en medarbejder.

  • Jeg kommer med egen computer, telefon, head set, relevante IT-programmer etc.
  • Jeg kan sidde ved et bord i en kantine eller et mødelokale, hvis der ikke er ledige skriveborde – du behøver derfor ikke have en arbejdsplads klar til mig.
  • Jeg sørger hvert år for at holde mig opdateret med relevant efteruddannelse og kurser – uden det giver dig ekstra udgifter.
  • Ingen bøvl med udbetaling af løn og administration af pension, forsikringer, sygdom, ferier og fridage – jeg sender en faktura på det leverede antal timer hver måned.
  • Uanset om du har brug for en kommunikationskonsulent to dage om måneden eller to dage om ugen, får du en ”medarbejder” med høj motivation, stærke faglige kompetencer og lang erfaring.
  • Du betaler kun for den tid, du bruger – ingen skjulte ekstraudgifter eller meromkostninger.
  • God fleksibilitet og mulighed for at tilpasse antallet af timer til travle eller stille perioder.
  • Mulighed for at bruge mig til oplæring og sparring af egne medarbejdere, der på sigt ønsker at overtage arbejdet med kommunikation og markedsføring.   

Hvordan fungerer det i praksis?

Helt lavpraktisk medfører en aftale med mig, at vi indgår en aftale om et fast antal timer, hvor jeg arbejder for din virksomhed hver måned. Nogle virksomheder vælger, at jeg arbejder alle timerne på arbejdspladsen, mens andre ønsker en mere fleksibel mulighed, hvor nogle af timerne placeres efter behov.

For at lette den løbende planlægning arbejder vi ofte med nogle faste dage – dog med mulighed for at flytte dem ved særlige behov for begge parter.

Aftalen kan opsiges straks inden for de første tre måneder og derefter med 30 dages varsel.

Vil du vide mere?

Ring på telefon 28 60 18 77 eller send mig en mail på lene@gelbkommunikation.dk.

Det siger kunderne

Samarbejdet fungerer fuldstændig upåklageligt. For mig er det vigtigt at have samarbejdspartnere, som kan arbejde selvstændigt og ikke har brug for at blive ”holdt i hånden” for at få opgaverne løst. De gange, jeg har kontaktet GELB Kommunikation for at få løst andre opgaver eller sparring på ideer, har jeg fået hurtig og professionel hjælp, og resten af tiden bliver opgaven løst, uden jeg skal bekymre mig.

Anders Grønborg, koncerndirektør, LaserTryk A/S

Jeg forventer et højt fagligt niveau af mine samarbejdspartnere, og det lever GELB Kommunikation op til. Jeg har brug for en samarbejdspartner, som både kan levere kreativitet, strategisk sparring, tekster og ikke mindst overholde en deadline, og det kan GELB Kommunikation.

Malene Vitus, branding- og kommunikationskonsulent, ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Samarbejdet er super godt og gensidigt, hvor vi bidrager med hver vores kompetencer. Det giver et meget konstruktivt og smidigt samarbejde – og det giver os også nogle rigtig gode resultater.

Dorthe Lousen, Associate, Management & Patient Communication, Biogen (Danmark)

Om GELB Kommunikation

GELB begyndte som en drøm om at skabe de bedste og mest effektive kommunikationsløsninger og processer til mine kunder. GELB bygger på tung teori om menneskelig adfærd og psykologiske processer, lang praktisk erfaring og solide resultater – men mest af alt på en dybfølt passion for faget, opgaverne og kunderne. GELB har to forretningsområder: GELB Kommunikation, hvor jeg udvikler og skaber løsninger for mine kunder, og GELB Skaberkraft, hvor jeg underviser og coacher dig, som gerne vil udvikle og skabe dine egne løsninger.

Læs mere

Ring mig gerne op!

Ring mig gerne op forside

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.