Empati virker bedre end regler

Regler er forførende. Det synes jeg ofte. Den der forførende følelse af effektivitet og tryghed, når man nemt kan træffe en afgørelse og være sikker på, at den er rigtig. Uanset om du sætter ”nye” eller ”gamle” kommaer, skal der være ét efter en ledsætning. Sådan er det bare. Du må ikke gå over for rødt, og du må ikke stjæle. Sådan er reglerne.   

Men så er der alle de gange, hvor der ikke er regler.

På den side kan det ene være rigtigt. På den anden side kan det være helt forkert.

Sådan er det med kommunikation. I denne disciplin er empati bedre end regler.

Kommunikation er ikke en eksakt videnskab. I mere end 20 år har jeg arbejdet med kommunikation, og i alle årene har der været helt sikre metoder til at optimere sin kommunikation.

Humor, eksperter og gentagelser har været blandt de bombesikre virkemidler. Og bevares – de virker også. Bare ikke altid.  

Lige nu er der en tendens til at, at vi skal være meget nærværende og personlige i vores kommunikation. I takt med at vores relationer i højere og højere bliver digitaliseret, er der en trend til, at vi vil have mere og mere om ”nærvær”, ”personlighed” og ”autenticitet”. Det er en trend – men det er ikke en regel.

I forbindelse med at jeg netop har skrevet nye tekster til min hjemmeside kunne jeg selv mærke, hvor nemt, nærvær og autenticitet kan blive til klæbrig salgsgas, hvis det ikke behandles med respekt.

Hvordan vil man egentligt helst tiltales, når man for første gang besøger en mulig leverandørs website på jagt efter en professionel samarbejdspartner? Et venskabeligt ”du” eller et distanceret ”I”, som henvender til organisationen og ikke til den enkelte læser.

For mig var situationen afgørende – altså den konkrete ydelse, som jeg var i gang med at beskrive. Når jeg skriver om levering af tekster, samarbejder jeg typisk én kontaktperson eller et lille team. Og så er det naturligt for mig at skrive ”du”. Men når jeg afholder workshops, er det ikke sikkert, at min kontaktperson selv deltager på dagen, og så synes jeg at ”du” bliver for klistret.  

Derfor kunne jeg ikke nære mig for at spørge på både LinkedIn og Facebook, om hvordan vil ”man”  gerne tiltales? Svarene var lige så splittede som mine egne ”på den ene side – på den anden side”-tanker. Og som en lille kuriositet, så var Facebook-besvarelserne mere positive overfor ”I” tiltalen, mens LinkedIn-besvarelserne hovedsagligst foretrak ”du”. Så ved du det, hvis du også sidder og tænker over, hvordan du skal formulere din næste tekst – du skal gå med din mavefornemmelse og empati.

God skrivelyst!