PROFESSIONELLE TEKSTER

Effektive Tekster

Når du vælger mig til at skrive dine professionelle tekster, får du tekster, der er tilpasset de ønskede medier, din målgruppe og dit formål med at udgive teksterne i første omgang. Jeg opbygger dine tekster med udgangspunkt i viden om beslutningsprocesser, adfærdsdesign og retoriske virkemidler.

MAGASINER, KAMPAGNER & KOMMUNIKATIONSPROJEKTER

Skarpe, effektive og nærværende tekster

Tekster til magasiner, pressekampagner, opdateringer på sociale medier eller nyhedsbreve har altid været en del af mit virke, og er det fortsat. I dag leverer jeg primært tekster til mine faste kunder og større kommunikationsprojekter. Det kan være magasiner, løbende nyhedsbreve og blogindlæg, pressekampagner, undervisningsmaterialer etc.

Børn, bogholdere eller boligejere?

Uanset hvem du ser som din primære målgruppe, så er det din fornemmeste opgave at sørge for, at dine tekster og budskabet taler til både deres hjerter, hjerner og handlinger.

Når du vælger at samarbejde med mig, får du mulighed for at trække på min viden og erfaring med psykologiske beslutningsprocesser, adfærdsdesign og retoriske virkemidler. Jeg har mere end 25 års erfaring med at finde de rette ord, vinkler og virkemidler til dine kunder og målgrupper og dertil masser af praktisk erfaring med at opbygge informationsflow, der passer til forskellige virksomheder, brancher og kundegrupper.

Folk gider ikke at læse i dag
Det er en af de fordomme, jeg ofte hører, men det passer ikke. Folk gider ikke at læse kedelige og pralende salgstaler eller komplicerede tekniske gennemgange, som ikke kan bruges i den praktiske virkelighed. Men vi læser alle sammen meget mere i dag, end vi gjorde for bare få år siden. Og det gør vores læsere mere kritiske og utålmodige. De vil have underholdning, viden og værdi, når de læser. Kedsomhed og kompleksitet dræber kontakten til din læsere med lynets hastighed.

Derfor skal dine tekster være:

  • Inspirerende og informerende
  • Fængende og forførende
  • Korte og konkrete
  • Skræddersyede og strategiske

Pressemeddelelser, salgsbreve eller webtekster?
Når du vælger mig til at skrive dine professionelle tekster, får du samtidig adgang til strategisk sparring på din kommunikation. Jeg skriver professionelle tekster, der på én gang formidler dit budskab, opbygger dit brand, pirrer dine modtagere og passer til det valgte medie.

Den tekst, som sælger i dit nyhedsbrev med loyale læsere, fungerer ikke som en pressemeddelelse, og en pressemeddelelse kan ikke erstatte et salgsbrev.

Faktum er, at jo mere distancerede vi er blevet i vores relationer med e-mails, sociale medier og digitale møder som den primære kontaktform, jo vigtigere er det, at vi optræder professionelt og nærværende i vores tekster.

Jeg leverer tekster til næsten alle formål og medier.

Vil du vide mere?

Ring på telefon 28 60 18 77 eller send mig en mail på lene@gelbkommunikation.dk.

Det siger kunderne

Samarbejdet fungerer fuldstændig upåklageligt. For mig er det vigtigt at have samarbejdspartnere, som kan arbejde selvstændigt og ikke har brug for at blive ”holdt i hånden” for at få opgaverne løst. De gange, jeg har kontaktet GELB Kommunikation for at få løst andre opgaver eller sparring på ideer, har jeg fået hurtig og professionel hjælp, og resten af tiden bliver opgaven løst, uden jeg skal bekymre mig.

Anders Grønborg, koncerndirektør, LaserTryk A/S

Jeg forventer et højt fagligt niveau af mine samarbejdspartnere, og det lever GELB Kommunikation op til. Jeg har brug for en samarbejdspartner, som både kan levere kreativitet, strategisk sparring, tekster og ikke mindst overholde en deadline, og det kan GELB Kommunikation.

Malene Vitus, branding- og kommunikationskonsulent, ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Samarbejdet er super godt og gensidigt, hvor vi bidrager med hver vores kompetencer. Det giver et meget konstruktivt og smidigt samarbejde – og det giver os også nogle rigtig gode resultater.

Dorthe Lousen, Associate, Management & Patient Communication, Biogen (Danmark)

Professionelle tekster giver dig:

Et professionelt udtryk
Betyder det noget, om kommaer er placeret korrekt, og ordene stavet korrekt? Ja! Det får din virksomhed til at fremstå professionel, tillidsvækkende og troværdig.

Bedre relationer
Din virksomheds relationer og kundernes forventninger bliver skabt gennem din kommunikation. Sørg for, at din kommunikation giver dine kunder de rette forventninger – så får du både tilfredse kunder og en god forretning.

Tid til andre opgaver
Hvor mange timer, tanker og overspringshandlinger skal du igennem, inden du har en ny tekst til din virksomheds hjemmeside? Spar timerne og giv arbejdet til en, der elsker det.

Strategisk opbakning
Få tekster som på én og samme tid understøtter din organisations kortsigtede og langsigtede mål. Skab salg, synlighed og strategisk branding med hver eneste tekst.

Om GELB Kommunikation

GELB begyndte som en drøm om at skabe de bedste og mest effektive kommunikationsløsninger og processer til mine kunder. GELB bygger på tung teori om menneskelig adfærd og psykologiske processer, lang praktisk erfaring og solide resultater – men mest af alt på en dybfølt passion for faget, opgaverne og kunderne. GELB har to forretningsområder: GELB Kommunikation, hvor jeg udvikler og skaber løsninger for mine kunder, og GELB Skaberkraft, hvor jeg underviser og coacher dig, som gerne vil udvikle og skabe dine egne løsninger.

Læs mere

Ring mig gerne op!

Ring mig gerne op forside

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.