Ambitiøs, begejstret og struktureret

Gode løsninger er bliver skabt i godt samarbejde. Et godt samarbejde bygger på en gensidig lyst og vilje til at få tingene til at lykkes. Det er ikke nok, at jeg kan levere de ydelser, du har brug for. Du og jeg skal også have både lyst og vilje til at få samarbejdet til at fungere. Her får du en kort beskrivelse af det, der driver mig – og hvis du fortsat har lyst til at samarbejde med mig, så anbefaler jeg, at vi mødes og afstemmer kemien.

Følg mig på de sociale medier

En pragmatisk nørd

GELB bygger på tung teori, lang erfaring og solide resultater – men mest af alt på en dybfølt passion for faget, opgaverne og kunderne.

Det hele begyndte med en barnlig begejstring for sproget, historier og ord. Allerede inden jeg selv lærte at læse, blev jeg fascineret af de verdner, der kan skabes gennem sproget. Eventyr, gåder og vittigheder var til evig begejstring. Og da jeg endelig kom i skole, læste jeg forud, elskede fristil og blev åndeløst begejstret for tekstanalyser. Interessen tog jeg med mig på universitetet, hvor jeg studerede kommunikation og blev forført af begreber som perception, persuation og semiotik.

På universitetet fik jeg også øjnene op for i hvor høj grad, vores relationer bliver skabt af vores kommunikation. Uanset om det er mellem venner, mellem leder og medarbejdere eller mellem virksomheder og kunder. Relationerne (eller manglen på relationer) skabes, vedligeholdes og ødelægges gennem kommunikation – også den kommunikation, du ikke er bevidst om, og den kommunikation du undlader.

Det ligger i den menneskelige natur at søge efter mening og sammenhænge. Du kan derfor ikke lade være med at kommunikere. Dine interessenter vil altid aflæse dine handlinger og tilstedeværelse som meningsfuld kommunikation. Forsøger du at lade være med at kommunikere, kommunikerer du ofte ligegyldighed, glemsomhed, sjusk eller lignende. Budskaber der sjældent er værdiskabende – slet ikke i professionelle sammenhænge.    

Interessen for kommunikation, relationer og processer har jeg brugt til at udvide min kompetencer med supplerende uddannelser i facilitering, adfærdsdesign, coaching, grafisk facilitering, undervisning, storytelling og flere andre relaterede emner.

I dag har min virksomhed derfor to ben: GELB Kommunikation, hvor jeg udvikler og skaber løsninger for mine kunder, og GELB Skaberkraft, hvor jeg underviser og coacher de kunder, som gerne vil udvikle og skabe deres egne løsninger.

Hvorfor GELB?

GELB begyndte som en drøm om at skabe de bedste og mest effektive kommunikationsløsninger og processer til mine kunder.

Efter at have arbejdet på et traditionelt reklamebureau og i en intern marketingafdeling kunne jeg se, at fokus på kreativitet, strategi, modtagernes interesse og situation samt organisationernes forretningsmæssige mål alt for ofte blev behandlet hver for sig. Men kreativitet og kommunikation bliver først for alvor værdiskabende, når der bliver arbejdet med det ud fra et helhedsorienteret perspektiv, hvor kommunikationen og processerne aktivt understøtter de mål, der er for organisationen og forretningen.

1. januar 2015 åbnede jeg GELB med en ambition om at tilbyde helhedsorienterede og effektive kommunikationsløsninger og udviklingsprocesser til virksomheder og organisationer. For at understrege mit fokus på løsningerne, ville jeg gerne hedde noget andet end mit eget navn.

Navnet skulle signalere kreativitet og glæde, for det er fundamentet for effektive kommunikationsløsninger og udviklingsprocesser. Den solgule farve signalerer netop den glæde, begejstring og energi, jeg lægger i arbejdet. Samtidig ville jeg gerne signalere ordentlighed og struktur – for hånden på hjertet; jeg er sindssygt god til at overholde en deadline og levere som aftalt. Tysk ordentlighed kunne man fristes til at sige.  

Dermed blev navnet GELB skabt.

Skal vi mødes og se om kemien passer?

Ring på telefon 28 60 18 77 eller send mig en mail på lene@gelbkommunikation.dk, så finder vi et tidspunkt, der passer os begge. 

Gør som mere end 1.078 andre – meld dig til mit nyhedsbrev!

Nyhedsbrev

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.