5 spørgsmål – der giver bedre tekster!

Synes du, det er svært at gøre dine tekster skarpe, spændende OG fængende på én gang?

Vi har et lille trick, som vi gerne deler med dig. Eller 5 faktisk.

Du kan både bruge det til at gøre de tekster, du skriver bedre, og til at gør det nemmere at briefe en journalist eller tekstforfatter – og til at bedømme resultatet efterfølgende.

At konstruere en god tekst er lidt som at bygge et hus. Meget lidt ganske vist. Men billedet kan vi godt bruge her:

Hvis du ikke har et godt fundament til at bygge dit hus på, så går der ikke lang tid før huset revner eller falder helt sammen.

Det samme er tilfældet med en tekst. Ved du ikke, hvad din tekst skal gøre for din virksomhed, dine produkter OG dine modtagere – så kan du være ret sikker på at den falder sammen. Endnu værre bliver det, hvis du heller ikke ved, hvor du vil bringe din tekst, for så ved du heller intet om den situation, dine modtagere er i.

Derfor – begynde med disse 5 spørgsmål:

1) Hvad er formålet?

Skal din tekst informere eller inspirere, vejlede eller vække interesse, sælge eller socialisere?

Når formålet står lige så skarpt som solen pinsemorgen, bliver det nemt at vurdere, hvilke budskaber og informationer, der er relevante for din tekst. Skær straks resten væk som overflødigt fedt. Og omvendt – er der noget, du mangler, så søg den viden, du skal bruge.

2) Hvem er dine læsere?

Definere din målgruppe, så den ikke er til at tage fejl af. Der er nemlig stor forskel på om, du skriver til Kirsten på 65 år, der lige har fået en ny kæreste, til Sofie på 23 år, som gerne vil  mindske sit madspild eller til Henning på 42 år, som har en produktionsvirksomhed, der bearbejder stangstål.

Forestil dig de mennesker, du skriver til. Hvad er vigtigt for dem? Hvordan kan din tekst blive interessant og skabe værdi for dem, deres drømme, bekymringer, ambitioner, lyster eller frygt?

Når du har en god forståelse for din læser, kan du også gennemskue, om din tekst taler til ham eller hende.

3) Hvad er budskabet?

I modsætning til formålet, som handler om, hvad teksten skal gøre for din virksomhed, så handler budskabet om, hvad teksten skal være for dine modtagere.

En sætning, der kan hjælpe dig med at præcisere dit budskab er:

”Jeg vil fortælle, at…”.

Det lille ord ‘at’ tvinger dig nemlig til at blive konkret. Smag for eksempel på sætningerne her:

Jeg vil fortælle OM skrællen på en kiwi. – Øv, hvor kedeligt. “What’s in it for me”, vil dine modtagere straks spørge sig selv, medmindre du er så priviligeret at arbejde med engagerede nørder som din målgruppe.

Jeg vil fortælle AT skrællen på en kiwi er fyldt med gode vitaminer, som kan styrke immunforsvaret – Fedt! giver du dine modtagere noget. Et stærkt immunforsvar og mindre madspild. Ja tak!

Når du ændrer ’om’ til ’at’ bliver du konkret i forhold til dit budskab. Nu kan du (eller din tekstforfatter) lave målrettet research og stille de rigtige spørgsmål til relevante kilder, så dine modtagere får den viden, de skal bruge.

4) Har du et godt eksempel?

Skal du formidle komplekse eller abstrakte emner og budskaber, så benyt dig af eksemplets magt. Det kan være cases, kundereferencer, før- og efter-historier. Find gerne nogle eksempler, som dine modtagere kan spejle sig i – nogle der ligner i alder, køn, situation, drømme eller lignende. På den måde skaber du billeder, som giver en meget bedre forståelse og huskes bedre end fagtermener og knudrede sætninger.

Ved du for eksempel, hvad en KNX-løsning er?

Det gjorde vi ikke, da vi første gang skulle skrive en artikel om det. Her blev eksemplet vores redning. Vi brugte eksempler til at gøre det abstrakte begreb ’KNX-løsning’ konkret ved at beskrive det med et eksempel. Det lød:

“En KNX-løsning er et system, der sørger for, at radiatorerne på kontoret slukker, når vinduerne åbner, og at regulere lysniveauet, når solafskærmningen går ned, så der hele tiden opretholdes et godt arbejdsmiljø”.

Vi kunne også have skrevet:

“En KNX-løsning er et system, der sørger for, at elektroniske komponenter i en bygning kommunikerer med hinanden”, men det ville ikke have skabt det samme billede hos læserne.

5) Findes der noget lignende, som dine læsere allerede kender?

Sammenligninger er ligesom eksempler med til at konkretisere og skabe forståelse for dit emne. Ligesom da vi i begyndelsen af denne tekst sammenlignede en god tekst med et hus, der er bygget på et godt fundament.

Vi indrømmer gerne, at der er overvældende mange forskelle på at skrive en god tekst og at bygge et solidt hus. Men et godt fundament er en forudsætning begge steder, så derfor synes vi alligevel, at sammenligningen holder – den giver et velkendt billede, som gør det nemmere at forstå ny viden.

Hos GELB Kommunikation kan vi hjælpe dig med at finde frem til både formål, målgruppe og budskaber og krydre dine tekster med gode eksempler og sammenligninger, så dine læsere bare MÅ læse videre!

Ring til os på 2860 1877 eller skriv til info@gelbkommunikation.dk, så giver vi et bud på, hvordan du kan få bedre tekster.